Genoptræning

Bliver du udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan, er der mulighed for at få træning på Randers Sundhedscenter eller på et områdecenter.

Er du blevet udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan, er der mulighed for, at du kan få træning på Randers Sundhedscenter. Du kan også få træning i område Nord, Syd eller Vest. I Nord foregår træningen på Åbakken eller Rosenvænget, i Syd foregår træningen på Gudenåcentret og i Vest på Kollektivhuset.

I hvert område og på Sundhedscentret er der neurologiske teams, bestående af ergo- og fysioterapeuter, der er specialiserede inden for området. Terapeuterne udarbejder i samarbejde med dig et individuelt genoptræningsforløb som tilpasses dine behov.

 

Neurologisk Døgngenoptræning i Assentoft

Borgere fra hele Randers Kommune kan desuden få tilbudt døgngenoptræning på Svaleparken i Assentoft. Dette skal visiteres af udskrivningsvisitatorerne på hospitalet eller af de lokale visitatorer.

En del kommer med en genoptræningsplan efter Sundhedsloven § 140. Man kan også komme fra eget hjemme uden en genoptræningsplan og blive trænet efter Serviceloven § 86.