Lymfødemrådgivning

Hvis du er borger i Randers Kommune og har fået et lymfødem efter behandling for en kræftsygdom, eller du er ved at udvikle et, har du mulighed for at få hjælp i lymfødemrådgivningen.

Tilbuddet er til dig, der er borger i Randers Kommune, og som i forbindelse med din behandling for en kræftsygdom har fået et lymfødem – eller til dig som er i tvivl om, du er ved at udvikle et lymfødem.

Du har mulighed for følgende:

  • At ringe og få telefonisk rådgivning
  • At bestille en individuel tid til rådgivning af en halv times varighed

Telefonisk rådgivning ved lymfødemterapeut Anja Gjettermann sker ved henvendelse på tlf.: 23 63 97 76. Oplys venligst navn og telefonnummer, hvis der er telefonsvarer på, eller send evt. en e-mail på ag@randers.dk, og du vil blive kontaktet.

Tidsbestilling til en individuel rådgivning ved lymfødemterapeut Anja Gjettermann kan ske på tlf. 8915 12 17. 

Rådgivningen kan bl.a. bestå af:

  • Information om lymfødem
  • Vurdering af din hævelse/lymfødem og gener forbundet med dette
  • Rådgivning i forhold til behandlingsmuligheder, hjælpemidler samt vejledning i hvad du selv kan gøre
  • Afprøvning af Lympha Press
  • Udlevering af diverse relevante pjecer